For mange ældre er tanken om at efterlade sine nærmeste med praktiske og økonomiske bekymringer efter døden ubehagelig. En begravelsesopsparing kan være en måde at tage hånd om det på – en konkret og omsorgsfuld beslutning, der sikrer, at alt er ordnet, når tiden kommer. Her får du et overblik over, hvordan en begravelsesopsparing fungerer, hvilke muligheder der findes, og hvad du bør overveje, før du opretter en.

Hvad er en begravelsesopsparing?

En begravelsesopsparing er en særlig konto eller ordning, hvor du sætter penge til side til dækning af udgifter i forbindelse med din begravelse eller bisættelse. Formålet er at sikre, at der er midler til rådighed, så dine pårørende ikke skal stå med regningen – og samtidig give dig mulighed for selv at bestemme, hvordan du ønsker, at det hele skal foregå.

Opsparingen kan oprettes gennem en bank, et forsikringsselskab eller via Begravelsesopsparingsordningen i Danske Bedemænds Landsforening (DBL), som er en af de mest kendte løsninger. Her er pengene øremærket til begravelsesudgifter og kan ikke bruges til andet.

Hvorfor oprette en begravelsesopsparing?

Der er flere grunde til, at mange vælger at oprette en begravelsesopsparing:

• Tryghed for de efterladte – dine pårørende slipper for at skulle finde penge til begravelsen i en svær tid.
• Kontrol over egne ønsker – du kan selv bestemme, hvordan du vil begraves, og sikre, at der er økonomi til det.
• Beskyttelse mod modregning – midler i en godkendt begravelsesopsparing tæller som udgangspunkt ikke med i formueopgørelsen, hvis du modtager ældrecheck eller plejehjælp.
• Fred i sindet – mange oplever en lettelse ved at vide, at alt er planlagt og betalt på forhånd.

Sådan fungerer ordningen

Når du opretter en begravelsesopsparing, indbetaler du et beløb – enten på én gang eller løbende. Pengene står på en særskilt konto, og du kan som regel selv bestemme, hvor meget du vil indbetale. Der er dog ofte et loft over, hvor stort beløbet må være (for eksempel omkring 50.000 kroner i DBL’s ordning).

Ved dødsfald udbetales pengene direkte til bedemanden eller til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med begravelsen. Det betyder, at midlerne ikke indgår i boet og derfor ikke beskattes eller deles mellem arvinger.

Læs også:

Kulturelle traditioner og begravelsesplanlægning – sådan påvirker forskellene afskedens form

Bedemand

Begravelsesritualer varierer fra kultur til kultur og afspejler vores syn på livet, døden og fællesskabet. Læs hvordan forskellige traditioner påvirker planlægningen af en afsked, der både ærer den afdøde og samler de efterladte.

Årsdage som mindestunder – en tid til refleksion og nærvær

Bedemand

Årsdage efter et tab kan vække både sorg og varme minder. Artiklen sætter fokus på, hvordan disse dage kan blive til meningsfulde mindestunder, hvor vi mindes, reflekterer og finder ro i forbindelsen til dem, vi har mistet.

Testamente som tryghed – sådan skaber du ro og klarhed for familien

Bedemand

Et testamente er mere end et juridisk dokument – det er en måde at skabe ro, omtanke og sikkerhed for familien. Læs, hvordan du med et testamente kan undgå misforståelser, sikre dine ønsker og give dine kære en tryg ramme, når livet forandrer sig.

Symboler med betydning – vælg et udtryk, der afspejler den afdødes livssyn

Bedemand

Symboler kan udtrykke det, ord ikke kan. I mødet med tabet bliver de en måde at ære den afdødes livssyn og personlighed på – fra motiver på gravstenen til blomster og mindesider. Få inspiration til at vælge symboler, der skaber en meningsfuld og personlig afsked.

Hvad koster en begravelse typisk?

Prisen på en begravelse varierer afhængigt af ønsker og valg. En almindelig bisættelse koster typisk mellem 20.000 og 35.000 kroner, mens en traditionel begravelse med kistebegravelse på kirkegård ofte ligger lidt højere. Udgifterne dækker blandt andet:

• Kiste og urne
• Transport og ceremoni
• Blomster og dødsannoncer
• Gravsted og vedligeholdelse
• Eventuel mindesammenkomst

Ved at have en opsparing på plads kan du sikre, at der er midler til det niveau af afsked, du ønsker.

Hvad skal du overveje, før du opretter en opsparing?

Inden du opretter en begravelsesopsparing, er det en god idé at tænke over følgende:

• Hvor meget skal der sættes til side? Beregn ud fra dine ønsker til ceremoni, gravsted og øvrige udgifter.
• Hvem skal kende til ordningen? Sørg for, at dine nærmeste ved, hvor opsparingen findes, og hvordan den kan bruges.
• Vil du kombinere med en livsforsikring? Nogle vælger at supplere opsparingen med en mindre forsikring, der dækker uforudsete udgifter.
• Er der særlige regler for modregning? Tjek med kommunen, hvis du modtager ydelser, så du er sikker på, at opsparingen ikke påvirker din økonomi.

Det kan også være en god idé at tale med en bedemand eller rådgiver, som kan hjælpe med at vurdere, hvad der passer bedst til din situation.

Sådan kommer du i gang

1. Vælg udbyder – undersøg mulighederne hos din bank, et forsikringsselskab eller gennem en bedemandsforening.
2. Aftal beløb og indbetaling – du kan ofte starte med et mindre beløb og supplere senere.
3. Få dokumentation – sørg for at få bekræftelse på, at opsparingen er registreret som en begravelsesopsparing.
4. Informer dine pårørende – læg oplysningerne sammen med dine øvrige papirer, så de let kan findes.

Når opsparingen først er oprettet, kræver den sjældent vedligeholdelse. Du kan dog altid justere beløbet, hvis dine ønsker eller økonomi ændrer sig.

En sidste omsorgsfuld handling

At oprette en begravelsesopsparing handler ikke kun om penge – det handler om omtanke. Det er en måde at tage ansvar for sin egen afsked og samtidig give sine nærmeste ro til at sørge uden at bekymre sig om det praktiske. Mange oplever, at det føles som en lettelse at vide, at alt er ordnet.

Det kan virke som et tungt emne at tage hul på, men i virkeligheden er det en af de mest kærlige beslutninger, man kan træffe.